Vejledning om tilgængeligt videoindhold

Video skal have undertekster, der beskriver videoens lydspor for brugere der ikke kan høre lyden. Video skal have synstolkning, der beskriver billedsiden for brugere der ikke kan se videoen.

Der kan godt være videoer som ikke har brug for undertekster og videoer som ikke har brug for synstolkning. Eksempelvis en animationsfilm uden lyd, der ikke har brug for undertekster, fordi al information gives visuelt gennem billedsiden. – Eller En video, fra en tale, hvor man kun ser den talende person og alt væsentlig information gives gennem lydsporet og der derfor ikke er brug for synstolkning. Stil dig selv følgende to spørgsmål for den video du arbejder med:

• Får jeg videoens væsentlige informationer, selvom jeg holder mig for ørene?
• Får jeg videoens væsentlige informationer, selvom jeg holder mig for øjnene?

Det vil hjælpe dig til at afgøre om din video har behov for undertekster og synstolkning for at være tilgængelig for alle.

I udgangspunktet vil tekst være mere tilgængeligt end video. Det skyldes at tekst, der er skrevet på hjemmesiden umiddelbart også kan læses af eksempelvis blinde mennesker der ikke kan se videoindholdet og af mennesker der ikke kan høre videoens lydspor.

Vi anbefaler at du, når det er muligt, primært udgiver dit indhold som tekst, eksempelvis i form af artikler på hjemmesiden og så eventuelt tilføjer video som et supplement til artiklen. Når du gør det på den måde, kan videoen betragtes som et mediealternativ til artiklen, så længe videoen ikke giver brugeren information ud over hvad der fremgår af den skrevne artikel. Det betyder at videoen ikke er underlagt krav om tilgængeliggørelse. Se i afsnittet ”Video der er undtaget fra kravene”, hvordan en video angives som et mediealternativ.

Videoindhold som udgives på hjemmesiden efter 22. september 2020, skal overholde tilgængelighedskravene. Videoindhold omfatter såvel filmoptagelser som animationsfilm og alle andre udgivelser med ”levende” billeder.

Følgende videomateriale er ikke omfattet af kravene:

• Alt videoindhold udgivet før 23. september 2020 er ikke omfattet af lovkrav.
• Video der fungerer som mediealternativ til tekst på siden og som er tydeligt markeret som sådan er ikke omfattet af lovkrav.
• Live-transmitteret video er ikke omfattet af lovkrav.

Alt videoindhold udgivet før 23. september 2020 er ikke omfattet af lovkrav.


Det er altså kun lovpligtigt at tilgængeliggøre video, som publiceres fra d. 23./9 2020. Video udgivet inden den dato er ikke omfattet af loven.

Video der fungerer som mediealternativ til tekst på siden og som er tydeligt markeret som sådan er ikke omfattet af lovkrav.  

Hvis videoen fungerer som et mediealternativ til tekst på siden og den er tydeligt markeret som et mediealternativ, er det ikke et krav at gøre den tilgængelig. ”Mediealternativ til tekst” vil sige, at videoen ikke indeholder information, ud over hvad der allerede præsenteres i den tekst den er et alternativ til. Marker eksempelvis en video som mediealternativ til den artikel videoen vises sammen med ved at tilføje teksten ”Videoalternativ til artiklen” umiddelbart inden videoen.

Live-transmitteret video er ikke omfattet af lovkrav.

Video der transmitteres live fx fra et byrådsmøde, er fritaget for at skulle overholde tilgængelighedskrav. Hvis live-transmitteret video gemmes, så det efterfølgende kan genses på hjemmesiden, er den gemte version omfattet af lovkravene. Der gælder her en tidsfrist på 14 dage inden videoindholdet skal være bragt til at overholde tilgængelighedskravene.

Hvad er undertekster?

Undertekster er en tekstversion af videoens lydspor, som vises sammen med videobilledet. Du kender sikkert undertekster fra TV, eksempelvis sendes de fleste af DR’s udsendelser med undertekster.

Hvorfor skal der være undertekster?

Video skal indeholde undertekster, så det er muligt at forstå videoens indhold selvom man ikke kan høre lyden. Det er vigtigt for døve, men også for mennesker der ønsker at se videoen i omgivelser hvor der er meget larm eller hvor man af hensyn til andre ikke kan skrue op for lyden. Danmarks Radio anslår at 800.000 mennesker i Danmark har gavn af undertekster på DR’s udsendelser.

Hvad skal der stå i underteksterne?

Alt tale og dialog i lydsporet skal skrives i underteksterne. I videoer hvor flere personer taler er det en god ide at lade det fremgå af underteksterne hvem der taler. Eksempelvis:

”Søren: Dejligt vejr i dag.”
”Mette: Ja, pyh det er varmt.”

Hvis lydsporet i videoen indeholder anden lyd, som er væsentlig for forståelsen, bør dette også skrives i underteksterne. Eksempelvis en scene fra en skoleklasse, hvor det pludselig ringer til frikvarter og alle løber ud. Her vil det være væsentligt at skrive ”Klokken ringer” i underteksten, så man forstår hvorfor alle forlader klassen også selvom man ikke kan høre klokken.

Hvordan laves undertekster?

Undertekster kan laves som ”åbne” eller ”lukkede” undertekster. Åbne undertekster, vil sige, at underteksterne er en del af selve videobilledet. De er altså altid åbne uden at brugeren skal gøre noget. Lukkede undertekster laves i en separat tekstfil og vises ovenpå videobilledet. De lukkede undertekster kaldes på engelsk (closed captions) og det er dem man typisk ser i videoer på platforme som Youtube og Facebook. hvor man ofte ser et ikon med teksten ”CC”, som kan ”åbne” og ”lukke” for underteksterne. Tilgængelighedskravene siger ikke noget om, om man skal bruge åbne eller lukkede undertekster. Men de lukkede undertekster har en række fordele, når de benyttes til video på nettet. Fordele ved lukkede undertekster (closed captions):

• Brugeren kan selv justere skrifttype og farve på undertekster.
• Brugeren kan vælge ikke at se undertekster.
• Undertekster kan også læses af de skærmlæserprogrammer der benyttes af blinde.
• Underteksterne styrker søgemaskineoptimeringen af videoen.

Lukkede undertekster skrives i en tekstfil, hvor man dels skriver den tekst der skal vises som undertekst og dels skriver tidskoder for hvornår i videoen underteksten skal vises. Når undertekstfilen er lavet og lagt op sammen med videoen, sørger videoafspilleren for at vise underteksterne oven på videobilledet på det rigtige tidspunkt. I eksemplet bruger vi videoafspilleren 23Video, som kan benytte undertekstfiler i formatet ”.srt.” Du har altså brug for en såkaldt ”.srt” fil, med undertekster, som du kan uploade til din video i 23Video. De bedste måder at få fat på en ”.srt” fil er:

• Hvis du får din video produceret eksternt, så bed leverandøren om at levere en ”.srt” undertekstfil sammen med videoen.
• Hvis du selv har lavet videoen, så kan du bruge et værktøj som Amara til at skabe en ”.srt” fil til din video.

Når du har din ”.srt” fil med underteksterne skal du uploade den til din video i 23Video. Se her hvordan undertekster uploades i 23Video.

Hvis du har et manuskript til din video inden den skal optages, kan teksten fra manuskriptet være en god hjælp, når undertekstfilen skal laves.

Hvad er synstolkning?

Synstolkning er et lydspor der formidler videoens visuelle information. Det er normalt i form af en stemme der taler hen over videobilledet og beskriver det væsentlige i billedsiden af videoen. DR laver synstolkning på mange af deres udsendelser og det kan være en god mulighed for at få en forståelse for hvad synstolkning er. På DR’s hjemmeside kan du på mange udsendelser slå synstolkning til, ved at benytte menuen ”Tilgængelighedstjenester” i videoafspilleren.

Hvorfor skal der være synstolkning?

Video skal have synstolkning, så det er muligt at få adgang til videoens indhold selvom man ikke kan se billedsiden. Det er vigtigt for mennesker med synshandicap.

Hvad skal der siges i synstolkningen?

Synstolkningen skal formidle al information der er væsentlig for at forstå videoens indhold. Det kan eksempelvis være:

• Skilte der viser navne, titler og anden information på videobilledet.
• Grafiske illustrationer og diagrammer.
• Handlingsforløb som ikke er tydelige fra videoens lydside alene.

Hvordan laves synstolkningen?

Sørg for at alle der er involverede i videoproduktionen på forhånd er klar over, at der skal være synstolkning på den færdige video. På den måde kan du sørge for, at videoens almindelige lydspor indeholder så megen information, at behovet for synstolkning minimeres eller helt forsvinder.

Har du eksempelvis en interview-video, hvor navne og titler på de deltagende personer vises med et skilt på videobilledet, kan du sørge for at deltagerne også med ord præsenterer sig selv i videoen. Hvis videoen i øvrigt ikke indeholder andet end optagelser af personerne mens de taler, vil videoen ikke have behov for yderligere synstolkning.

Hvis videoen indeholder eksempelvis en grafisk illustration af en kommunes befolkningstilvækst, kan videoens lydspor tilrettelægges, så en speaker samtidigt gør rede for befolkningstallet over den aktuelle årrække.

I andre mere handlingsorienterede videoer vil det typisk være nødvendigt at indspille et separat lydspor med synstolkning, der beskriver handlingen. Eksempelvis i en video om mobning, der viser dynamikken mellem børn i en skolegård. Hvad er det for små bevægelser, øjekast og kropssprog der fører til, at en situation udvikler sig.

Hvor skal lydsporet med synstolkning placeres?

Synstolkningen skal afspilles sammen med videoen, så det der siges i synstolkningen, kommer på rette tidspunkt i forhold til forløbet i videoen. Du skal altså bede din videoproducent levere en udgave af videoen, hvor synstolkningen er integreret som en del af videoens almindelige lydspor.

Når du udgiver videoen på hjemmesiden, kan du vælge at du kun udgiver versionen med synstolkning, så alle der ser videoen kommer til at se den med synstolkning. Alternativt kan du vælge at udgive versionen uden synstolkning og så lige før vinduet med videoafspilleren lave et link til den synstolkede version. Hvis din video hedder ”Mobning i skolegården” laver du altså lige inden videoen et link med navnet ”Se videoen Mobning i skolegården med synstolkning”.