Test og screening af tilgængelighed (tilgængelighedsvurdering)

Overholder du loven om webtilgængelighed?
Overholder du kontrakten med dine offentlige kunder?
Udelukker du mulige kunder fra at handle med dig på nettet? 

De spørgsmål kan vi give dig svar på ved at teste din hjemmeside eller app for digital tilgængelighed (webtilgængelighed).

Når vi tester for tilgængelighed, undersøger vi for eksempel:

  • Er kravene i loven om webtilgængelighed opfyldt?
  • Er der brugere, som rent teknisk bliver afskåret fra at gennemføre et køb?
  • Kan alle oprette en bruger eller tilmelde sig begivenheder?
  • Hvad med strukturen eller farvekontrasterne? Understøtter de tilgængeligheden for alle?
  • Er der små ting med stor værdi, du kan gøre her og nu?
  • Lever det digitale produkt, du har modtaget, op til kravene i kontrakten?

Når vi tester din hjemmeside eller app, får du altid en en overskuelig rapport med i prisen. Ved grundlæggende vurderinger følger der også et afleveringsmøde med i prisen. Mødet kan være fysisk eller digitalt.

Vi tester og fikser også gerne PDF-filer og andre dokumenter

Læs, hvad andre kunder mener om at være kunde hos Diversa

Hvad koster det?

Det er vigtigt for os, at du får den service, du har brug for. Derfor laver vi altid et individuelt tilbud til dig.

Prisen for en grundlæggende WCAG 2.1-vurdering af en gennemsnitlig hjemmeside ligger typisk i niveauet 20-30.000 kr. Prisen er inklusiv rapport og afleveringsmøde. Prisen afhænger af, hvor stor eller kompleks løsningen er.

En overordnet screening eller en afgrænset vurdering af for eksempel et købsflow i en webshop eller en ny funktion på hjemmesiden koster typisk 10-20.000 kr. Prisen afhænger af, hvor stor eller kompleks løsningen er, og hvad du skal bruge screeningen eller vurderingen til.

Vurdering eller screening

Når vi tester, skelner vi mellem en vurdering og en screening. Det er formålet med testen der afgør, om du har brug en grundlæggende eller afgrænset vurdering - eller en overordnet screening. Det kan du læse mere om i de særskilte afsnit på siden.

Når vi tester for tilgængelighed, gør vi det ud fra den internationale standard, WCAG 2.1, som er adopteret af den mere omfattende harmoniserede europæiske standard, EN 301 549. Det er EN 301 549, der definerer de krav, som bliver stillet med loven om webtilgængelighed. Kravene gælder for offentlige hjemmesider og mobilapplikationer i alle de lande, der er medlem af EU. 

Grundlæggende vurdering

Når vi laver en grundlæggende vurdering af tilgængeligheden, tester vi alle punkterne i den internationale standard WCAG 2.1. Du har typisk brug for en grundlæggende vurdering, når du skal udfylde din tilgængelighedserklæring første gang (gælder kun for offentlige hjemmesider).

Selvom der er tale om en grundlæggende vurdering, er det ikke alle sider og funktioner, der bliver testet. Det ville blive alt, alt for dyrt. Når vi udvælger sider og funktioner til test, tager vi afsæt i de krav EU stiller til prøveudtagning af sider i forbindelse med den statslige monitorering, som begynder i januar 2020.

Bemærk at selvbetjeningsløsninger og dokumentformater, som kommer fra eksterne leverandører ikke indgår i en grundlæggende vurdering. Hvis du er juridisk ansvarlig for den slags indhold fra tredjepart (og det er du som regel som offentlig organisation), anbefaler vi, at du får lavet en særskilt afgrænset vurdering af indholdet. 

Hvis der er sider eller funktioner, du er særligt interesseret i at få vurderet, så vælger vi selvfølgelig dem.

Afgrænset vurdering

En afgrænset vurdering er for dig, der har brug for at vide om konkrete sider eller funktioner er tilgængelige. Du vil især have glæde af en afgrænset vurdering, når du har grundlæggende styr på tilgængeligheden og implementerer nye funktioner. Det kan være test af en ny løsning til selvbetjening eller opbygningen af en ny type sider i dit CMS-system.

En afgrænset vurdering kan også være god, hvis du ikke har en lov, du skal leve op til og ikke har det vilde budget til rådighed. Det vil altid være bedre at gøre lidt end at lade stå til.

Vi beskriver problemerne

Hvad enten vi laver en grundlæggende eller afgrænset vurdering af din hjemmeside eller mobilapplikation, får du altid en en overskuelig rapport, som beskriver, hvor der er problemer med tilgængeligheden.

Du får:

  1. En beskrivelse af problemet, så du får reel forståelse for, hvad det betyder for dine brugere.
  2. En vurdering af problemets praktiske betydning for brugerne, så du bedre kan prioritere, hvad du bør få løst først.
  3. En angivelse, i tekst og skærmbilleder, af hvor problemet findes, så du nemt kan formidle resultatet til de medarbejdere eller leverandører, der skal rette problemet.

Screening

Formålet med en screening for webtilgængelighed er at give dig et fingerpeg om, hvor stor en opgave, du står overfor i forhold til at gøre din hjemmeside tilgængelig for alle.

En screening består af:

  1. En overordnet gennemgang af tilgængeligheden i forhold til brug med skærmlæser, tilgængelighed af videoer, farvevalg og kontraster, mulighed for tabulering og elementer i bevægelse.
  2. En overordnet vurdering af din organisations samlede modenhed i forhold til løsning af opgaven.

En screening er altså et godt udgangspunkt, når du skal planlægge og skaffe penge og hænder til den videre indsats med webtilgængelighed. En screening egner sig ikke som udgangspunkt for at udfylde tilgængelighedserklæringen.

Bemærk!

En screening giver dig IKKE et fyldestgørende svar på i hvilket omfang webstedet overholder lovens krav til tilgængelighed. En screening er derfor ikke et tilstrækkeligt grundlag til at udfylde din tilgængelighedserklæring (hvis du er omfattet af loven om webtilgængelighed). Til det formål skal du bruge en grundlæggende vurdering 

Hvad gør du nu?

Udfyld formularen. Så kontakter vi dig, tager en uforpligtende snak om opgaven og sender dig et tilbud med en fast pris, så du ved nøjagtigt, hvad du kan regne med.

Ja tak, kontakt mig