Pas på din tastaturnavigation

Rigtig mange hjemmesider har et eller flere såkaldte "skip navigation" links. Disse links findes normalt helt i starten af en hjemmeside, og de hjælper mennesker som navigerer på hjemmesiden ved hjælp af tastaturet. Det er links, der gør det muligt nemt at springe til vigtige steder på siden. Fx kan det være et link, der springer direkte til sidens primære indhold. Tastaturnavigation benyttes af personer med museskade, bevægelseshandicap og mange andre der bare foretrækker at lade musen hvile.

De usynlige

Ofte er "skip navigation" links gjort usynlige, indtil man vha. tastaturet, flytter fokus til dem. Dette gøres for ikke at ødelægge den visuelle oplevelse af siden for mennesker, der ikke har brug for disse links. Fordi linkene er "usynlige", er der rigtig mange, som ikke er opmærksomme på, at deres hjemmeside faktisk indeholder disse links, og som derfor heller ikke opdager, hvis de ikke virker korrekt.

Hvor går det galt?

Vi ser en hel del hjemmesider med defekte skip navigation links på forsiden. Mange af de CMS-systemer der bliver brugt lægger automatisk skip navigation links i deres indholdsskabeloner. DVS. at undersider med indhold, artikler m.m. som regel fungerer fint. Problemet opstår på forsiden, som ofte ikke indeholder egentligt indhold, men i stedet en række indgange til siden. Hvis udviklerne overser de usynlige skip navigation links når de tilretter forsidens struktur resulterer det ofte i problemer.

  • Se defekt skip navigation i videon
  • Afslør usynlige links på din side

Video om hvordan du tjekker dine skip navigation links

Se hvordan du laver "skip navigation links (åbner i et nyt vindue) Se også artiklen: 3 nemme tips der forbedrer din tilgængelighed
Få en unik videoanalyse af din web-tilgængelighed

Tilbage