Kom godt i gang med tilgængelighed

  • Producerer du webindhold, PDF’er, kode eller design, som skal være tilgængeligt – men desværre ikke altid er det?
  • Mangler der viden eller vilje til tilgængelighed i din organisation?
  • Bliver du helt blank i øjnene, hvis nogen siger WCAG 2.1?
  • Har du svært ved at se fordelene ved at bruge tid og kræfter på tilgængelighed?
  • Kender du EU-direktivet og den danske lov om webtilgængelighed?
  • Ved du, hvad WAS-Tool er - eller hvordan du udfylder en tilgængelighedserklæring?

Alt det og meget mere kan Diversas konsulenter svare på. Vi har nemlig specialister inden for alle grene af den digitale tilgængelighed. Og derfor bliver vi flittigt brugt som oplægholdere i organisationer og ved seminarer, konferencer, temadage og andet, hvor digital tilgængelighed er på dagsordenen.

Vore primære oplægholdere er:

  • Lars Holm Sørensen, som er næsten blind og derfor en meget rutineret bruger af skærmlæser. Du har for eksempel brug for at få besøg af Lars, når webredaktører og andre ansvarlige for jeres hjemmeside skal have øjnene op for, hvad webtilgængelighed betyder i praksis.
     
  • Sinnet Ellehauge Haag, som tidligere har været chefkonsulent i Digitaliseringsstyrelsen, hvor hun havde det faglige ansvar for implementering af den danske lov om webtilgængelighed. Så den kender hun hver en afkrog af. Hun har også i en årrække været webleder ved Herning Kommune. Derfor ved hun alt for godt, hvor skoen ofte trykker i dagligdagen, når man kæmper med at få resten af organisationen til at forstå, hvorfor og hvordan, man arbejder med tilgængelighed.
     
  • Asbjørn Fangel-Hansen, som er vores ekspert ud i PDF-filer og andre drillesyge dokumenter. Det er nemlig ikke altid lige let at sikre den digitale tilgængelighed, når man konverterer sine dokumenter fra for eksempel Word eller InDesign til PDF. Asbjørn ved både, hvordan man tester, om PDF'en lever op til lovens krav, og hvad du skal gøre for at sikre det i dagligdagen.

Er det os, der skal åbne deltagernes øjne og ører for digital tilgængelighed, næste gang du arrangerer konference, seminar eller temadag i din organisation?

Ja tak, kontakt mig