Hvor mange har gavn af web-tilgængelighed?

Det korte svar er; rigtig mange!

Det lidt længere svar er, at det kan vi kun gætte på, men mange er det. Ifølge SFI har 625.000 personer i Danmark et handicap. En stor del af dem, men ikke alle, har gavn af god web-tilgængelighed. Mange flere mennesker har forskellige former for mindre funktionsnedsættelser, og mange af disse mennesker vil også blive hjulpet af tilgængelige hjemmesider.

Kun for handicappede?

Web-tilgængelighed hjælper mennesker med en række forskellige funktionsnedsættelser. Det er normalt disse brugere man tænker på når man snakker tilgængelighed. Men virkeligheden er, at de ting der hjælper mennesker med funktionsnedsættelser også er en hjælp for de fleste andre brugere af internettet.

Tal og statistik

Hvem ellers?

Det er ikke kun døve der har gavn af undertekster på en web-video. Underteksterne hjælper også brugere der ser videoen i støjende omgivelser, - brugere der skruer ned for lyden af hensyn til andre, og brugere, der på grund af fremmedsprog, har svært ved at følge med i lydsporet.

Gode illustrationer på en hjemmeside er ikke kun for ordblinde. De hjælper også andre besøgende til hurtigt at få et indtryk af sidens indhold.

God struktur i navigation og indhold på hjemmesiden er ikke bare en hjælp for synshandicappede brugere med skærmlæserprogrammer. Det er også en hjælp til mennesker der ser siden i alternative browsere og på mobiltelefoner.

Let læselig og forståelige tekster er ikke kun en fordel for mennesker med kognitive handicaps. Det gør også dit indhold mere tilgængeligt for alle andre.

Så hvor mange er det?

Web-tilgængelighed berører så mange forskellige grupper af mennesker, at vi ikke kan sætte et nøjagtigt tal på. Min pointe med artiklen her er, at tilgængelighed ikke kun handler om at hjælpe en meget lille gruppe af mennesker med handicap. Det gavner rigtigt mange. IT og telestyrelsen (nu Digitaliseringsstyrelsen) nævner tal på 550.000 - 1.000.000 mennesker. Se hvad vi kan hjælpe med

Tilbage